1:1 stressterapi og MediYoga

Går du og overvejer, hvordan du finder den bedste behandling af stress og angst i København?

Her finder du information om, hvordan hhv. en psykoterapeut og en MediYoga-terapeut kan hjælpe dig til at blive stressfri, slippe din angst, få en bedre søvn, et godt helbred og et stærkere immunforsvar.

1:1 mediyoga terapi




I en MediYoga-enetime handler det kun om dig. Du fortæller om din aktuelle situation. Måske vil du bare have hjælp til at få mere overskud og forbedre dit eget velvære. Måske har du søvnproblemer, dårligt hjerte eller andre problemer med helbredet? Måske føler dig stresset, lider af angst eller har en let depression?


Vi starter med en samtale, og jeg introducerer dig til, hvordan yogaen kan hjælpe samt skræddersyr et MediYoga-program til netop dig. Herefter gennemgår vi dit program, som du efterfølgende træner.


Samlet bruger vi ca. 90 min. den første gang.


Du har mulighed for at booke en opfølgende samtale/gennemgang af dit program, når du er kommet godt i gang med det.


90 min. DKK 895, pr. person.
Opfølgning 60 min. DKK 695,- pr. person.


1:1 stressterapi




Med et 1:1 stressterapeutisk forløb arbejder vi med de dybereliggende årsager til din stress. Ikke sjældent oplever jeg, at der ligger gamle mønstre og overbevisninger, et uforløst traume (f.eks efter mobning, overfald eller ulykker), en ubearbejdet sorg eller en anden ikke behandlet krise bag den skadelige stress, som mine klienter kommer med.


Får du ikke bearbejdet og forløst den virkelige årsag til din stress, vil den gang på gang vende tilbage og skabe problemer for dig. Kroppen og nervesystemet husker, og selv små stressudsving vil kunne påvirke en person med et f.eks. uforløst traume i bagagen.


Det stressterapeutiske forløb indeholder bl.a. samtale, øvelser, guidet og regulerende kontakt til kroppen og eventuelle fortrængte følelser. Længden af terapiforløbet varierer fra person til person og vil altid tage afsæt i den enkeltes udfordringer, behov og mål.


60 min. DKK 795, pr. person.
90 min. DKK 1.095, pr. person.


Kampagnepris: I maj og juni får nye klienter den første session gratis.