Metodisk arbejder jeg med, at du får genskabt kontakten til din krop og dine følelser, at dit nervesystem reguleres og alarmen slukkes, så du ikke længere er kronisk på vagt. Traumeterapi er et nænsomt arbejde, hvor vi langsomt genskaber den ro, livsbalance og livskraft. Din Evne til selvregulering og til at kunne mærke dig selv samt den tillid til verden, andre og dig selv, som blev taget fra dig i forbindelse med hændelsen.
Tryghed, kontakt og omsorg er vigtige aspekter i mit arbejde med at hele dit traume. Vi går vejen sammen, så du kan forlade det sted i dig, hvor traumet typisk har aktiveret en til tider overvældende eksistentiel ensomhed. Dit system beroliges, og den fastlåste overlevelsesenergi og stressen forløses, så du igen kan være tilstede i nuet og leve frit og fuldt.
I 20 år af mit liv var jeg selv ramt af et uforløst traume efter at have været taget som gidsel i et væbnet bankrøveri. Jeg har således ikke kun en teoretisk tilgang til de symptomer og problemstillinger, mine klienter kommer med. Via egenterapi, uddannelse og kurser har jeg i dag bl.a. specialiseret mig inden for traumefeltet - senest med et intensivt forløb i Integral Somatic Psychology v/Raja Selvam, PhD.