Den farlige stress

Når vi taler stress, er det vigtigt at skelne mellem kortvarig og længerevarende stress. Kortvarig stress er ufarlig. Det er den tilstand, der gør, at vi kan tænke og handle hurtigt, hvis der er fare på færde.

Længerevarende stress er derimod farligt for vores helbred og kan få alvorlige og invaliderende konsekvenser, hvis ikke det behandles i tide. Vores krop og hjerne er med andre ord ikke designet til at være i konstant alarmberedskab og krise.

Den ultra korte forklaring er, at mængden af hormonerne adrenalin og kortisol stiger ved stress og påvirker vores kredsløb, hvilket for en kort periode både er hensigtsmæssigt (giver os mulighed for at flygte eller kæmpe) og ufarligt. Men når stress bliver en permanent tilstand, begynder den øgede mængde af adrenalin og kortisol at skade vores helbred og immunforsvar, så vi lettere bliver syge (f.eks. af forkølelse, influenza eller andre infektioner) eller rammes af alvorlige sygdomme (f.eks. astma, blodpropper, broken heart syndrome eller forskellige kognitive udfordringer).

Den gode nyhed er, at stress kan behandles, og jo hurtigere du søger hjælp, jo større mulighed har du for at komme dig helt. Det handler om at få beroliget dit nervesystem og sideløbende finde ind til, hvad det er, som stresser dit system – er det noget her og nu, eller er det noget gammelt, en tidligere del af din livshistorie, som bliver ved med at overaktivere dit nervesystem. I min tilgang til stressbehandling inddrager jeg derfor både yoga, mindfulness, åndedrætsøvelser og samtaleterapi.

Tegnene på stress kan variere fra person til person og kan komme til udtryk i form af både psykiske og fysiske symptomer.

Nedenfor ser du nogle af de typiske tegn på stress. Hvis du kan sætte kryds ved flere af disse, bør du overveje at søge hjælp og få din stress behandlet.

Længerevarende stress bør altid tages alvorligt.