Tilgang og kompetencer

Chok og overvældende hændelser lagrer sig i vores krop – nærmere bestemt i vores autonome nervesystem. Det er her traumer og PTSD bor – og det er her, det skal forløses igen, her vi finder vejen til restitution og healing, vejen tilbage til livet.

Samtale og mentaltræning er derfor sjældent nok, når vores autonome nervesystem er blevet ramt og rystet – vi må have hele dig og kroppen med i behandlingen. Dit indre alarmberedskab og den høje kroniske stress skal slukkes og tryghed, ro og livslyst genskabes. Det er det primære fokus i min tilgang – både når vi taler forebyggelse og behandling af traumetilstande.

Jeg har gået vejen selv – fra traume og PTSD efter et væbnet bankrøveri i min ungdom, som jeg ikke fik hjælp til. Det bragte mig ud på en krævende personlig, men også meget lærerig rejse, hvor jeg selv skridt for skridt fandt de værktøjer og veje, som hjalp mig ud af traumet og tilbage til livet (jeg kæmpede bl.a. med høj stress, angst, uvirkelighedsfølelse, skam/følte mig forkert og tomhed).

Alt det bedste fra min rejse har jeg – sammen med viden og værktøjer fra flere kompetencegivende uddannelser inden for traume, stress og angst – i dag samlet og udviklet til professionel forebyggelse og behandling – og det med et dybfølt ønske om at tilbyde andre ramte alt det, jeg ikke fik – nemlig hurtig, direkte og målrettet hjælp og støtte.

På min blog og på min Instagram/Facebook-profil kan du læse mere om, hvad et traume er, og hvad det gør ved vores system.

Min faglige værktøjskasse består bl.a. af:

  • Løbende efteruddannelse hos The Yoga Therapy Institute i Holland. Bl.a. maj 2023 kurset “Yoga therapy for the nervous system, degenerative disease & pain clinic”.

  • Yogalærer, uddannet hos A Yoga Story, 250+ timer, ayogastory.dk.

  • Psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København – i dag seop.dk (Skolen for Eksistentiel & Oplevelsesorienteret Psykoterapi).

  • Forløb i Integral Somatic Psychology v/Dr. PhD Raja Selvam (forløsning af traumer), integralsomaticpsychology.com.

  • 8-ugers kurset Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) v/Heinrich Johansen.

  • NLP Practitioner Coach.

  • Kostvejleder og sundhedscoach forløb.

  • Cand.mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet.

     

    Til daglig bor og driver jeg min virksomhed fra Samsø.

    Her nyder jeg roen, naturen og havet med min familie, hund og nære venner.

    Arbejde og fritid flyder (på en god måde) ofte sammen for mig, da jeg virkelig brænder for det, jeg laver. At hjælpe andre og dele ud af min faglige viden og mine personlige erfaringer er min passion, mit kald.

    Min faglige tilgang tager afsæt i mine uddannelser og løbende praktiske erfaring fra træningsgrupper og klienter, men i høj grad også i, at jeg har gået vejen selv og fra egen krop og nervesystem ved, hvad der virker.

    Jeg sparrer ofte med kolleger og modtager løbende supervision og har i det hele taget et stort fokus på at holde mig ajour og udvikle mine faglige kompetencer med kurser og anden videreuddannelse

Gratis Guide

Få min gratis guide.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få min gratis guide til at skabe en daglig praksis, som nærer sind, krop og sjæl. En praksis med vigtige første skridt til at møde og berolige et overaktivt nervesystem.

Jeg sender dig ikke spam eller mails i tide og utide.